Der er noget særligt ved en by i varme. Skyggerne bliver værdifulde. Mennesker bevæger sig anderledes. De søger træerne. Havnen. Vandet. En bænk, hvor vinden stadig kan findes.
Fredericia er ikke den samme by, når solen står højt.
Murene holder på historien. Gaderne holder på varmen. Man kan næsten se luften bevæge sig over brostenene.
Det er smukt.
Og det er krævende.
I disse dage går de unge gennem byen med den hvide hue på hovedet. De smiler. De råber. De synger. De kører rundt på ladet af lastbiler. Musikken vælter ud over villavejene. Det er den samme tradition, og alligevel er den ny hvert eneste år.
Studentertiden er et af de øjeblikke, hvor livet føles uendeligt.
Man tror, sommeren varer evigt.
Det gør den ikke.
Derfor skal den nydes.
Et stort tillykke til alle årets studenter i Fredericia. I har afsluttet et kapitel og åbner et nyt. Nogle ved allerede, hvor de skal hen. Andre aner det ikke. Begge dele er helt i orden. Livet har det med at finde sine egne omveje.
Men midt i fejringen er der en lille påmindelse.
Varmen er ikke kun en kulisse.
Den er en medspiller.
Drik vand. Ikke først, når tørsten kommer. Find skyggen en gang imellem. Giv kroppen en pause mellem sangene, øllene og de mange besøg. Pas på hinanden. Hold øje med ham, der bliver lidt for stille, eller hende, der pludselig bliver svimmel.
Ingen fest bliver dårligere af, at alle kommer sikkert hjem.
Sommeren har sin egen rytme. Den beder os sætte tempoet ned. Den minder os om, at det enkle ofte er det bedste: et glas koldt vand, en let brise fra Lillebælt, latter mellem venner og følelsen af at have hele livet foran sig.
Fredericia lever i solen.
Det gør studenterne også.
Må de huske denne uge for glæden, fællesskabet og de lyse aftener – og ikke for den varme, de undervurderede.
God sommer.
Og endnu engang: Hjertelig tillykke til alle studenterne i Fredericia. Pas godt på jer selv – og på hinanden.