Det er ikke afgørende, om børnene på billederne eksisterer i virkeligheden. Højesteret fastslår, at realistiske, AI-genererede seksuelle billeder af personer under 18 år kan være strafbare. En mand skal fortsat afsone halvandet års fængsel.
Kunstig intelligens åbner for nye muligheder, men teknologien fritager ikke brugerne for et strafferetligt ansvar. Det står klart efter en principiel dom fra Højesteret, der torsdag den 15. oktober har stadfæstet en fængselsstraf på et år og seks måneder til en mand, som havde fremstillet og spredt et omfattende materiale med seksuelle billeder af personer, der fremstod som under 18 år.
Billederne var fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens, og manden gjorde under sagen gældende, at han skulle frifindes, fordi personerne på billederne efter hans opfattelse var fiktive.
Det argument førte ikke til frifindelse.
AI er ingen juridisk fribillet
Højesteret fastslår, at straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år også omfatter realistiske, computerfremstillede billeder, selv om de afbildede personer må formodes ikke at eksistere i virkeligheden.
Det afgørende er, om billederne fremstår på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier.
Dermed understreger dommen, at det ikke er muligt at undgå straf alene ved at henvise til, at et billede er skabt digitalt, og at der ikke nødvendigvis har været et virkeligt barn involveret i produktionen.
Mere end 36.000 billeder
Sagens omfang var betydeligt.
Ifølge Højesterets dom var manden i besiddelse af mere end 36.000 billeder. Han havde desuden spredt materialet i meget betydeligt omfang, delvist med fortjeneste for øje.
Mere end 12.500 billeder viste seksuelle aktiviteter, mens 113 billeder indeholdt særligt grove seksuelle forhold.
Højesteret lagde blandt andet vægt på det store antal billeder, materialets karakter og den systematiske udbredelse. Derfor blev forholdet anset for begået under særligt skærpende omstændigheder.
At en betydelig del af billederne eventuelt var dubletter, ændrede ikke vurderingen.
Forsøgte at få straffen nedsat
Manden havde anket sagen med påstand om frifindelse. Alternativt ønskede han, at straffen skulle bortfalde eller nedsættes.
Forsvaret argumenterede blandt andet for, at der ikke lå en forudgående seksualforbrydelse mod et virkeligt barn bag fremstillingen af billederne, og at dette burde have betydning for strafudmålingen.
Anklagemyndigheden ønskede omvendt en skærpelse af straffen og argumenterede for, at det omfattende og systematiske materiale burde føre til en længere fængselsstraf.
Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre landsrettens dom. Straffen på halvandet års ubetinget fængsel står derfor ved magt.
Teknologien gør grænsen vanskeligere at trække
Højesteret fremhæver også en væsentlig udfordring ved den teknologiske udvikling: Det bliver stadig vanskeligere at afgøre, om personer på seksuelt materiale er virkelige eller fiktive.
Domstolen fastslår samtidig, at der ved strafudmålingen ikke skal tages hensyn til, om de afbildede personer må formodes at være fiktive.
Dommen sender dermed et klart signal om, at kunstig intelligens ikke i sig selv ændrer den strafferetlige vurdering af realistiske seksuelle fremstillinger af personer under 18 år.
Kilde: Højesteret