Hold nu kæft, hvor er der grænser for, hvor meget politisk selvbedrag man skal høre på.
Jacob Harris vil mødes med Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin, fordi han angiveligt har brug for at høre russernes side af krigen i Ukraine. Han vil være objektiv. Han vil være neutral. Han vil åbenbart ikke nøjes med de oplysninger, som danske myndigheder og politikere lægger frem.
Jamen, for helvede, Harris! Tror du, at den russiske ambassadør har inviteret dig ind i en eller anden sandhedsklub, hvor han lægger alle Kremls beskidte hemmeligheder på bordet og fortæller dig, hvordan tingene virkelig hænger sammen?
Vågn dog op!
Du skal mødes med en diplomat, der repræsenterer en stat med en klar interesse i, hvordan dens krig mod Ukraine bliver opfattet internationalt. Han kommer ikke for at hjælpe dig med at blive klogere på bekostning af sit eget lands interesser. Han kommer som repræsentant for Rusland. Det er hans arbejde. Og det burde være elementært for enhver, der har sat sig i Folketinget.
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, har ifølge TV 2 kaldt Harris en »nyttig idiot for russerne«. Det er kontante ord. Men lad os nu holde op med at lade, som om politisk naivitet er et emne, man kun må diskutere med silkehandsker på. For hvad fanden er det egentlig, Harris forestiller sig, at han skal opnå?
Rusland har en interesse i at fremme sin egen fortælling om krigen. Det er åbenlyst. Hvis en dansk folketingspolitiker mødes med den russiske ambassadør og samtidig argumenterer for, at Danmark bør være neutralt, kan Moskva have en interesse i at fremhæve netop den kontakt og de synspunkter. Det kræver ikke nogen hemmelig aftale. Det kræver ikke en kuvert med penge. Det kræver ikke, at Harris er enig med Putin i alt. Det kræver blot, at hans handlinger kan bruges til et formål, som gavner den russiske stat.
Det er netop det ubehagelige ved at være en nyttig idiot: Man kan være så optaget af sin egen betydning, sine egne hensigter og sin egen selvudnævnte objektivitet, at man overser, hvem der faktisk får noget ud af ens optræden.
Det er ikke dokumentation for, at Harris arbejder for Rusland. Det skal ingen bilde sig ind at vide uden beviser. Men det er en fuldstændig legitim kritik at spørge, om han er så optaget af at spille den store, uafhængige politiker, at han glemmer at tænke på, hvordan hans møde kan blive udnyttet. Og hvis den risiko ikke er strejfet ham, er det fandeme på tide, at nogen gør ham opmærksom på den.
Harris behøver ikke at være Putins ven. Han behøver ikke at være russisk sympatisør. Han behøver ikke at have noget som helst skjult motiv. Han kan sagtens være overbevist om, at han gør noget fornuftigt. Men hans egen overbevisning ændrer ikke ved, at den russiske stat kan have sine egne interesser i mødet. Det er den forskel, Harris er nødt til at forstå: Han bestemmer sine hensigter, men han bestemmer ikke, hvordan andre forsøger at bruge hans handlinger. Hvis den russiske stat mener, at mødet kan fremstilles som tegn på, at dens synspunkter har adgang til dansk politik, kan den forsøge at gøre netop det.
Og så står Harris måske bagefter og forklarer, at han blot ville høre begge sider. Jamen tillykke med det! Det er derfor, man skal tænke sig om, inden man går ind i sådan et spil. Ikke bagefter. Før.
Rusland indledte sin fuldskala invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Det er udgangspunktet. Ukraine blev invaderet af russiske styrker, og krigen har kostet mennesker livet, ødelagt byer og drevet millioner på flugt. Det er den virkelighed, enhver diskussion om dansk politik over for Rusland må forholde sig til.
Ja, Harris – nyttig idiot er en betegnelse, du må forholde dig til Betegnelsen er hård. Den er grov. Og den er beregnet til at ramme. Men kritikken handler om noget mere konkret end et skældsord: Risikoen for, at en politiker, der er optaget af at demonstrere sin egen uafhængighed, ender med at gøre sig nyttig for en stat, hvis interesser han burde undersøge med en særlig kritisk sans.
Man behøver ikke at være Putins mand for at gøre Putin en tjeneste. Man behøver blot at overse, hvem der kan få fordel af ens handlinger.