Fredericia kan stå foran endnu en millionregning for afskedigelser af kommunale topchefer. Men for mig er spørgsmålet om fortrolige oplysninger mindst lige så alvorligt. I sagen om tidligere borgmester Jacob Bjerregaard slap fortrolige dokumenter ud til pressen, uden at politiet fandt frem til kilden. Har Fredericia Kommune lært noget af den sag?
Fredericia Dagblad skrev den 19. oktober 2026, at avisen erfarer, at Fredericia Kommune står foran at opsige direktør for Børn og Unge, Karen Heebøll, og fagchef for Børn og Læring, Magnus te Pas. Kommunen har endnu ikke officielt bekræftet oplysningerne, og kommunaldirektør Thomas Jaap ønsker ikke at kommentere sagen.
Ifølge Fredericia Dagblad tjener Karen Heebøll cirka 1,6 millioner kroner om året, mens Magnus te Pas har en årsløn på omkring 1,2 millioner kroner. Hvis begge chefer forlader kommunen på de omtalte vilkår, kan regningen nærme sig 2-3 millioner kroner. Det præcise beløb afhænger af deres opsigelsesvilkår og eventuelle fratrædelsesaftaler.
Det er mange penge for Fredericias skatteborgere. Men hvordan kan oplysninger om så følsom en personalesag tilsyneladende være kommet frem, før kommunen selv har meldt noget ud?
Jeg kritiserer ikke Fredericia Dagblad for at bruge sine kilder. Det er pressens opgave at undersøge magthaverne. Men det er også rimeligt at spørge, hvem der har adgang til fortrolige oplysninger på rådhuset, og hvordan de bliver håndteret.
I 2021 blev fortrolige oplysninger fra advokatfirmaet Hortens undersøgelse af forhold omkring tidligere borgmester Jacob Bjerregaard lækket til medierne. Fredericia Kommune politianmeldte lækket, og Sydøstjyllands Politi efterforskede sagen som et muligt brud på tavshedspligten.
Den 16. december 2022 meddelte politiet, at efterforskningen blev standset. Det var ikke lykkedes at identificere kilden, og der var ikke flere efterforskningsmuligheder. Dermed stod kommunen tilbage uden svar på, hvem der havde videregivet de fortrolige oplysninger.
Det var altså ikke bare rygter på rådhuset. Det var et konkret læk, som førte til en politianmeldelse, men uden at kilden blev fundet. Når jeg ser den aktuelle sag, mener jeg derfor, at det er rimeligt at spørge, om Fredericia Kommune har lært noget af forløbet.
Fortrolige oplysninger kan være nødvendige for, at byrådsmedlemmer kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Men med adgangen følger også et ansvar. Jo flere personer der får kendskab til en følsom sag, desto større er udfordringen med at sikre, at oplysningerne ikke spredes videre.
Det betyder ikke, at man kan beskylde et bestemt byrådsmedlem for at lække oplysninger uden dokumentation. Men kommunen bør have styr på, hvem der modtager fortrolige dokumenter, og hvordan reglerne om fortrolighed bliver overholdt.
I den aktuelle sag dokumenterer Fredericia Dagblads oplysninger ikke i sig selv, at nogen har brudt tavshedspligten. Men de giver anledning til at spørge, hvem der kendte til de mulige opsigelser, og hvordan oplysningerne kom videre til avisen. Hvis der er konkrete tegn på et brud på fortroligheden, bør det undersøges grundigt. Hvis reglerne er overholdt, bør kommunen kunne redegøre for sine procedurer.
For når fortrolige dokumenter først er lækket, kan skaden være sket, længe før nogen opdager, hvem der stod bag. Og når politiet ikke kan finde kilden, står offentligheden tilbage uden en afklaring. Det bør være en alvorlig påmindelse til Fredericia Kommune om, at fortrolighed ikke blot er en formalitet, men et ansvar.
Kilde: FRDB