Det er alligevel betryggende at se, at verden stadig kan overraske.
Midt i krig, energikriser og en global økonomi, der i forvejen knirker som et gammelt trægulv, har vi nu nået et nyt, næsten kunstnerisk niveau af absurditet: Kondomer bliver dyrere på grund af krigen i Iran.
Selvfølgelig gør de det.
Den malaysiske producent Karex – som i al sin diskrete effektivitet leverer en stor del af verdens beskyttede fornøjelser – varsler prisstigninger på 20 til 30 procent. Måske mere. Direktøren siger det med en imponerende ro: Hvis forsyningskæderne bliver rystet, så stiger priserne.
Man kunne næsten få det indtryk, at verdenssituationen og dit natbord nu officielt er forbundet.
Det er svært ikke at beundre sammenhængskraften. En konflikt i Mellemøsten kan nu – med kirurgisk præcision – påvirke prisen på noget, der i udgangspunktet burde være blandt de mest jordnære produkter, vi har. Latex, lidt logistik, lidt diskretion. Hvad kunne gå galt?
Alt, viser det sig.
For globaliseringen har aldrig været stærkere, end når den formår at gøre selv de mest intime beslutninger afhængige af internationale spændinger. Det er næsten smukt. Som et urværk. Et meget dyrt urværk.
Og timingen er naturligvis perfekt. For i en tid, hvor alt allerede er blevet dyrere – mad, bolig, transport – var det åbenlyst, at det næste skridt måtte være at gøre ansvar dyrere også.
Man kunne næsten mistænke verden for at have en form for humor.
For lad os være ærlige: Folk stopper jo ikke, bare fordi prisen stiger. Det er ikke sådan, menneskeheden fungerer. Det eneste, der ændrer sig, er hvor meget dårligere idéer bliver, når de bliver lidt dyrere at forhindre.
Så vi står altså her. I 2026. Med avanceret teknologi, globale markeder og politiske analyser i døgndrift – og konklusionen er, at krig nu også påvirker prisen på sikker sex.
Effektivitet, kalder man det.
Så næste gang nogen taler om “komplekse forsyningskæder”, kan man passende nikke og tænke: Ja, det giver mening.
Intet siger geopolitik som dyrere kondomer.