Rusland er blevet mere risikovilligt, og den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forværret. Det er den kontante melding fra Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny vurdering, der peger på flere sabotageaktioner, destruktive cyberangreb og en stigende risiko for begrænsede militære angreb mod NATO-lande.
Det er ikke længere kun krigen i Ukraine, der er problemet. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er Rusland i gang med at udvide sin konfrontation med Vesten gennem det, der betegnes som hybridkrig.
FE vurderer, at Rusland har intensiveret brugen af sabotage, cyberangreb og droneangreb mod mål i Europa. Samtidig optræder russiske styrker ifølge efterretningstjenesten stadig mere aggressivt over for NATO-landenes militære enheder i Østersøregionen.
Et af de seneste eksempler fandt sted den 14. september, hvor en russisk fregat ud for Gedser affyrede lyssignaler mod en dansk militærhelikopter. FE betegner hændelsen som det mest alvorlige eksempel på, at danske enheder er blevet udsat for russisk adfærd i området.
Danmark er allerede nævnt
For Danmark er vurderingen særlig interessant. PET har offentligt advaret om, at Rusland planlægger og forbereder sabotage på dansk jord rettet mod virksomheder i forsvarsindustrien.
FE forventer samtidig, at den russiske hybridkrig vil blive intensiveret i de kommende måneder.
Det kan ifølge vurderingen blandt andet ske gennem destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner eller sabotageaktioner, hvor risikoen for personskader kan være høj. Dermed er truslen ikke nødvendigvis noget, der kun foregår langt mod øst. Den kan også ramme den infrastruktur og de virksomheder, som det danske samfund er afhængigt af.
Rusland er presset – men netop derfor kan risikoen stige
FE’s vurdering indeholder et paradoks.
På den ene side er Rusland ifølge efterretningstjenesten mere presset end på noget tidligere tidspunkt under krigen mod Ukraine. Ukrainske langtrækkende angreb skaber betydelige ødelæggelser inde i Rusland, mens de russiske styrker har lidt store tab for relativt beskedne territoriale erobringer.
Samtidig er den russiske økonomi presset af blandt andet høje militærudgifter, sanktioner og ukrainske angreb på den russiske energiinfrastruktur. Men et presset Rusland betyder ikke nødvendigvis et mindre farligt Rusland.
FE vurderer, at Putin kan se de kommende år som et mulighedsvindue, fordi Rusland frygter, at Europa frem mod 2030 vil opbygge en stærkere selvstændig militær kapacitet.
Det kan ifølge FE føre til, at den russiske ledelse vurderer, at tiden er inde til at forsøge at ændre den europæiske sikkerhedsorden mere drastisk.
Risikoen for et angreb på NATO er lav – men stigende
Der er dog en vigtig nuance i den nye vurdering. FE skriver ikke, at Rusland står foran en invasion af NATO. Tværtimod vurderer efterretningstjenesten fortsat, at der ikke er tegn på, at Rusland vil iværksætte en egentlig militær invasion af et eller flere NATO-lande med regulære styrker.
Men samtidig vurderes risikoen for et begrænset militært angreb mod et eller flere NATO-lande som lav, men stigende.
Et sådant angreb kunne eksempelvis være et enkeltstående angreb med langtrækkende våben mod infrastruktur, der har betydning for støtten til Ukraine.
FE peger også på muligheden for såkaldte falsk flag-operationer, hvor Rusland eksempelvis kunne anvende ukrainskproducerede droner i forbindelse med et angreb på et NATO-land.
Det scenarie, FE beskriver, er altså ikke nødvendigvis den klassiske forestilling om russiske kampvogne, der ruller over en grænse. Det kan være noget langt mere begrænset – og samtidig langt vanskeligere at reagere entydigt på.
NATO’s sammenhold er en del af regnestykket
Ifølge FE vil Rusland sandsynligvis kun gennemføre militære angreb, hvis den russiske ledelse vurderer, at det ikke fører til en samlet krig med NATO. Problemet er, at Rusland samtidig kan være usikker på, præcis hvad der vil udløse et samlet modsvar.
FE fremhæver derfor risikoen for, at Rusland kan fejlbedømme NATO-landenes vilje til at reagere samlet. Særligt hvis den russiske ledelse vurderer, at USA ikke vil eller kan støtte de europæiske NATO-lande i en konflikt med Rusland. Det gør NATO’s sammenhold til mere end et politisk spørgsmål. Det bliver en del af selve afskrækkelsen.
Den store invasion er fortsat ikke det aktuelle scenarie
FE vurderer, at Rusland ikke på nuværende tidspunkt er på vej mod en egentlig invasion af et NATO-land.
Selv hvis Rusland skulle træffe beslutning om en sådan invasion, vurderes det, at der vil gå mindst seks måneder, før landet kan klargøre og opbygge de nødvendige styrker. Men FE understreger samtidig, at det ikke kan udelukkes. Og det er netop de mindre scenarier, der fylder mest i den nye vurdering.
For mens en stor invasion vil være vanskelig at skjule, kan sabotage, cyberangreb, droneangreb og begrænsede militære aktioner gennemføres langt hurtigere og med større mulighed for at skabe tvivl om, hvem der står bag.
FE’s tidligere tidshorisont står stadig ved magt
Den nye vurdering ændrer ikke FE’s tidligere vurdering af, hvor hurtigt Rusland potentielt kan opbygge kapacitet til større krige.
Hvis forudsætningerne omkring krigen i Ukraine, den russiske oprustning og USA’s rolle udvikler sig som beskrevet i FE’s tidligere vurdering, vurderes Rusland på omkring seks måneder at kunne være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der grænser op til Rusland.
På omkring to år kan Rusland udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og være klar til en regional krig i Østersøområdet. Og på omkring fem år kan Rusland være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent. FE understreger, at disse tidshorisonter fortsat gælder.
Det nye er ikke nødvendigvis krigen – men villigheden til at eskalere
Det mest markante i den nye vurdering er derfor ikke en melding om, at en russisk invasion af Europa er nært forestående. Det er vurderingen af, at Rusland kan være villig til at eskalere konflikten med Vesten, selv mens krigen i Ukraine fortsætter.
FE’s budskab er dermed forholdsvis klart: Europa skal ikke kun holde øje med frontlinjen i Ukraine. Man skal også holde øje med det, der sker under tærsklen til en egentlig krig. Sabotage. Cyberangreb. Droner. Infrastruktur. Forsvarsindustri. Jernbaner. Militære enheder.
Det er her, den nye russiske konfrontation ifølge FE allerede er i gang – og efterretningstjenesten forventer, at presset vil blive større i de kommende måneder.