Enkelte dage står stærkere i den danske bevidsthed end andre. Juleaften. Nytårsaften. Den dag Bilka sætter flæskestegen ned til 19 kroner kiloet.
Og så findes Grundlovsdag.
Den 5. juni. Dagen hvor Danmark fik sin grundlov, sit folkestyre og sin demokratiske rygrad. Dagen, hvor en hel nation burde stå rank som en garder ved Amalienborg og fejre de frihedsrettigheder, som generationer før os har kæmpet for.
I stedet klipper vi hækken.
Det er næsten poetisk dansk.
Mens franskmændene marcherer gennem Paris med militærorkestre, kampfly og republikansk patos, og amerikanerne får himlen til at eksplodere i fyrværkeri på deres nationaldag, så markerer danskerne Grundlovsdag ved at spørge sig selv, om byggemarkedet mon lukker klokken 15.
Vi er et folk, der nærmest undskylder for vores egen historie.
Demokratiet kom ikke af sig selv. Det blev ikke leveret af DAO i en papkasse. Det blev skabt af mennesker, der mente, at konger ikke burde bestemme alting, og at almindelige borgere måske havde noget fornuft at byde ind med. En radikal tanke dengang. Næsten lige så radikal som at foreslå færre regler i dag.
Alligevel er Grundlovsdag blevet en mærkelig blanding af politiske taler, halvtomme forsamlingshuse og pensionister, der møder op for at få gratis kaffe og kringle.
Partilederne holder deres taler. Journalisterne analyserer hvert komma. Kommentatorerne leder efter skjulte signaler. Og vælgerne? De leder efter parkeringspladsen ved Harald Skrald, hvis man da ikke er på arbejde.
Måske fortæller det noget smukt om Danmark.
Vi tager vores frihed så meget for givet, at vi næsten har glemt, hvor sjælden den egentlig er. Vi brokker os over politikere, skatter, kommuner, parkeringsafgifter og vejret. Men selve retten til at brokke sig er jo netop Grundlovens største triumf.
I store dele af verden kan man stadig komme galt afsted med at sige sin mening. I Danmark kan man gøre det i bedste sendetid på både radio, tv og sociale medier – ofte uden at have tænkt sig særligt godt om først.
Det er også en frihed.
Grundlovsdag minder os om, at demokratiet ikke er en naturkraft som regn eller modvind på cykelstien. Det er et system, der kræver vedligeholdelse. Ligesom taget på sommerhuset eller motoren i den gamle Volvo.
Hvis ingen interesserer sig for det, ruster det.
Derfor er Grundlovsdag måske vigtigere end nogensinde. Ikke fordi vi skal gå rundt med flag i begge hænder og synge patriotiske sange fra morgen til aften. Men fordi vi en gang om året burde stoppe op og huske, at frihed ikke er gratis, og at demokrati ikke er en selvfølge.
Og når talen er slut, kaffen drukket og kransekagen spist?
Så kan vi jo altid klippe hækken.