I dag fylder Kong Frederik X 58 år, og det er på sin egen måde en ganske opløftende begivenhed. Ikke alene fordi manden er konge, men fordi han repræsenterer noget, der efterhånden er blevet en sjældenhed i den moderne verden: et menneske, som stadig kan samle nationen uden at begynde sætninger med “jeg føler” eller afslutte dem med et PowerPoint-slideshow.
Kongen har den besynderlige egenskab, at han virker som et menneske, der faktisk kunne finde på at hjælpe med at skubbe en bil fri af en grøft, hvis situationen krævede det. Han har sejlet, løbet, været i Frømandskorpset, været på ekspeditioner og gennemført den slags projekter, som får den gennemsnitlige dansker til at føle sig meget produktiv, fordi vedkommende har fået skiftet batterier i fjernbetjeningen.
Det er også derfor, Frederik er blevet en ganske usædvanlig skikkelse i en tid, der ellers er rig på støj og fattig på værdighed. Han virker ikke som en mand, der har marcheret målrettet mod en trone hele sit liv, men som et menneske, der med en sjælden ubesværethed er trådt ind i rollen og fået den til at se naturlig ud.
Hans fødselsdag bliver markeret efter traditionerne, og der er samtidig oprettet en digital gratulationsliste, hvor danskerne kan sende en hilsen til Hans Majestæt.
Vil man sende et tillykke, en venlig tanke eller måske bare et beskedent: “Tak fordi De stadig holder fanen højt”, kan man gøre det her:
Det er egentlig en ganske smuk dansk opfindelse. Andre lande har demonstrationer, revolutioner og rasende opslag på sociale medier. Vi har en digital gæstebog til kongen.
Så tillykke med de 58 år, Deres Majestæt.
Og må dagen blive fyldt med faner, smil og præcis den rette mængde lagkage – uden at nogen insisterer på at synge fødselsdagssangen i jazz-version. Det fortjener ingen.