En analyse set med journalistiske øjne: Kritikken er ikke skrevet for at tage politisk stilling for eller imod et bestemt parti eller forlig. Fokus er på, hvad sparekataloget konkret betyder, hvor beregningerne bygger på dokumenterede forhold, og hvor der er usikkerheder, antagelser eller risiko for serviceforringelser. Målet er at stille de spørgsmål, som bør stilles, før politikerne træffer de endelige beslutninger. Links til sparekataloget finder du nederst i artiklen.
Først: Hvad er det egentlig, politikerne har fået i hænderne?
Byrådet har bedt om at finde 150 mio. kr. i varige reduktioner frem mod 2029. Alligevel ligger kataloget på 199 mio. kr. i 2029 og 210,315 mio. kr. i 2030. Kommunen forklarer selv, at det giver politikerne mulighed for at fravælge forslag.
Det betyder i praksis, at politikerne har fået et katalog, hvor man kan vælge mellem forskellige former for smerte.
Og fordelingen er ganske voldsom:
| Område | Besparelse 2030 | Årsværk |
|---|---|---|
| Skoler | 46,823 mio. kr. | 66,4 |
| Senior og Sundhed | 43,932 mio. kr. | 76,9 |
| Social og Handicap | 27,300 mio. kr. | 5,0 |
| Stabene | 22,173 mio. kr. | 17,8 |
| Erhverv, Mobilitet og Byudvikling | 17,028 mio. kr. | 5,0 |
| Dagtilbud og Læring | 17,095 mio. kr. | 25,3 |
| Familie og Sundhedsfremme | 15,000 mio. kr. | 0 |
| Kultur og Idræt | 8,967 mio. kr. | 4,5 |
| Unge og Uddannelse | 6,147 mio. kr. | 5,8 |
| Arbejdsmarked | 4,900 mio. kr. | 3,7 |
| Ejendomme, Drift og Service | 0,950 mio. kr. | 1,7 |
I alt: 210,315 mio. kr. og 212 årsværk i 2030.
Det fortæller allerede en historie:
Det er først og fremmest børn, ældre og borgere med særlige behov, der skal levere pengene.
1. Familieområdet: 15 millioner, der bygger på håb
Besparelse: 15 mio. kr. årligt fra 2029.
Dette er efter min mening katalogets mest problematiske konstruktion.
Kommunen skriver selv, at familieområdet de seneste år har været presset af flere sager, tungere sager og dyrere sager.
Alligevel budgetterer man med 15 mio. kr. mindre.
Men bemærk den afgørende formulering: “forudsætter, at tilgangen af borgere … er vendt”.
Det står direkte i kataloget.
Den kritiske pointe
Det er ikke en dokumenteret effektivisering.
Det er en forventning om, at virkeligheden bliver bedre.
Hvis antallet af børn og familier med behov for hjælp ikke falder, hvor skal de 15 mio. kr. så komme fra?
Enten skal der spares yderligere.
Eller også skal serviceniveauet ned.
Man bør ikke budgettere en fremtidig udvikling som en sikker besparelse.
2. Eksterne socialtilbud: 15 millioner på et område, hvor behovet ikke kan bestilles væk
Besparelse: 15 mio. kr. i 2030.
Forslaget går ud på at reducere tilførslen til eksterne tilbud. I 2028 er besparelsen 5 mio., i 2029 10 mio. og i 2030 15 mio. kr.
Problemet er, at behovet for specialiserede tilbud ikke nødvendigvis forsvinder, fordi kommunen beslutter at bruge færre penge.
Det kan i stedet betyde, at borgere skal visiteres anderledes eller i højere grad benytte kommunens egne tilbud.
Det interessante er, at kataloget samtidig siger, at flere borgere skal modtage støtte lokalt, hvor det er fagligt relevant.
Den kritiske pointe
Her bør politikerne kræve dokumentation for:
- Hvor mange borgere forventes flyttet?
- Hvilke tilbud skal de flyttes til?
- Er kapaciteten til stede?
- Hvad koster de alternative tilbud?
- Hvad sker der, hvis kommunen ikke kan levere et tilsvarende tilbud?
15 mio. kr. er et meget stort beløb at skrive ind i budgettet, før hele regnestykket er bevist.
3. Skærpede visitationskrav til ældre: 9,1 millioner
Besparelse: 9,1 mio. kr. årligt.
Det er et af katalogets mest markante forslag.
Kommunen forventer:
- 2,395 mio. kr. i 2027
- 5,3 mio. kr. i 2028
- 9,1 mio. kr. fra 2029
Samtidig svarer det til 16,8 årsværk.
Og her kommer det interessante.
Kommunen skriver direkte, at forslaget beskriver: “en forventning til, at … skærpede visitationskrav kan medføre en besparelse.”
Det er et rødt flag
Man har altså ikke konstateret en besparelse.
Man forventer den.
Og konsekvensen er, at borgere kan få et lavere serviceniveau.
Kommunen erkender selv, at borgere kan blive frustrerede over “en ny virkelighed”.
Det er i realiteten en politisk beslutning om, at færre ældre skal have hjælp – pakket ind som visitationsoptimering.
4. Skolerne: større klasser
8.01A + 8.01B
Besparelse: 14,4 mio. kr. samlet i 2030.
- Mellemtrin og udskoling: 10 mio. kr.
- Indskoling: 4,4 mio. kr.
- Samlet personalekonsekvens: 23,2 årsværk
Her er problemet meget enkelt:
Man vil have flere elever i klasserne for at få færre udgifter.
Og kommunen skriver selv: “kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig grad af undervisningsdifferentiering”.
Det er en bemærkelsesværdig formulering.
For det betyder, at kommunen selv peger på risikoen for, at læreren får sværere ved at give eleverne den undervisning, de har brug for.
Og der er et ekstra problem
Kommunen henviser til sammenligninger med andre kommuner.
Men sammenligningerne er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige på alle punkter.
Det samme gælder lærernes arbejdstidsaftaler. Kataloget erkender selv, at definitionerne ikke er ensartede.
At andre kommuner gør noget, er ikke i sig selv et argument for, at Fredericia bør gøre det samme.
5. Frederiksodde Skole: minus 5,6 millioner
Besparelse: 5,6 mio. kr. årligt.
8,8 årsværk.
Forslaget er en direkte reduktion af budgettet på 5 procent.
Kommunen argumenterer med, at Fredericia har et højere serviceniveau end sammenlignelige kommuner.
Men samtidig står der noget meget vigtigt:
Den fremtidige organisering af den segregerede specialundervisning afventer skoleanalysen.
Det er svært at forstå rækkefølgen
Først:
Vi skærer 5,6 mio. kr.
Derefter:
Vi venter på analysen af, hvordan området egentlig skal organiseres.
Det burde være omvendt.
Man bør kende modellen, før man beslutter besparelsen.
6. Gratis busser bliver til brugerbetaling
Hvis både 4.01A og 4.01B gennemføres:
8,5 mio. kr. årligt.
Og hvis de tilknyttede reduktioner af dubleringsbusser medregnes, bliver pakken 9 mio. kr.
Kommunen skriver direkte, at passagertallet forventes at falde, når folk igen skal betale.
Det er interessant.
For kommunen sparer altså delvist penge, fordi færre mennesker bruger tilbuddet.
Den kritiske pointe
Det er ikke en effektivisering.
Det er en prisændring og en efterfølgende reduktion af efterspørgslen.
Kommunen besluttede i 2025 at gøre busserne gratis.
Nu vil man gøre dem betalingsbelagte igen.
Det rejser et politisk spørgsmål:
Hvad var den oprindelige idé med gratis busser – og hvad er der ændret siden?
7. Rengøring hos ældre: fra hver anden til hver tredje uge
3,14 mio. kr. årligt.
6 årsværk.
I dag er rengøringen omkring hver anden uge. Forslaget går til hver tredje uge.
Det er en helt konkret serviceforringelse.
Og kommunen siger det selv.
Endnu mere problematisk er alternativet 7.03B:
13 rengøringer om året – cirka hver fjerde uge.
Her er besparelsen yderligere 1,96 mio. kr., og kommunen erkender selv, at der er usikkerhed i beregningen.
Det er værd at hæfte sig ved
Kommunen siger altså:
Vi ved ikke præcis, hvor mange borgere der kan omfattes – men vi indregner alligevel besparelsen.
Det er ikke et særligt robust budgetprincip.
8. Plejehjem: færre medarbejdere omkring borgerne
4,88 mio. kr. årligt fra 2029.
8,8 årsværk.
Forslaget handler om optimering af arbejdsgange og “det rette antal plejepersonale”.
Men kommunen skriver samtidig direkte: “mindre personale tilgængeligt for borgere og pårørende.”
Så bliver det svært at kalde det ren effektivisering.
Min kritik
Der mangler et helt centralt tal:
Hvor meget mindre personale er der fysisk til stede hos borgerne?
Det er ikke nok at skrive “rette antal”.
Politikerne bør få et konkret billede af:
- antal medarbejdere pr. beboer
- dag/aften/nat
- før og efter besparelsen
- antal minutter pr. borger
- forventet konsekvens for pårørende.
Ellers køber politikerne en besparelse uden at vide præcist, hvad den koster i pleje.
9. Pædagogiske vejledere: 4,7 millioner for at fjerne faglig støtte
4,695 mio. kr. årligt.
8,8 årsværk.
Forslaget betyder i sin hårdeste version, at de pædagogiske vejledere forsvinder.
Og igen er kataloget bemærkelsesværdigt ærligt.
Kommunen skriver, at en fuldstændig afvikling vil medføre:
- tab af faglig sparring
- mindre specialiseret viden
- mindre metodisk understøttelse
- dårligere muligheder for tidlig indsats
- større pres på PPR.
Det er efter min vurdering en dårlig besparelse
For det er netop de funktioner, der kan være med til at forhindre, at problemer vokser sig større.
Hvis man sparer på den tidlige faglige indsats, kan regningen meget vel dukke op senere et andet sted.
Det er den klassiske kommunale risiko: Man sparer på forebyggelsen og betaler senere for konsekvensen.
10. Lærernes arbejdstid: 9,7 millioner
Hvis begge forslag gennemføres:
- 8.12A: 6,8 mio. kr.
- 8.12B: 2,9 mio. kr.
- samlet: 9,7 mio. kr.
- samlet personalekonsekvens: 17,4 årsværk
Argumentet er, at skoleledelserne skal kunne disponere over flere af lærernes timer.
Men der er en vigtig detalje:
Kataloget erkender, at sammenligningen med andre kommuner er vanskelig, fordi aftalerne ikke er ens.
Og kataloget siger samtidig, at et lavt undervisningstimetal gennem årene har været et argument i forhold til rekruttering – men at dette ikke er undersøgt nærmere.
Så spørgsmålet er:
Hvis lærerne skal undervise mere, kan man så fastholde:
- kvalitet?
- forberedelse?
- trivsel?
- rekruttering?
- fastholdelse?
Kommunen ved det tilsyneladende ikke.
Men besparelsen er skrevet ind.
Det er for mig et klart eksempel på en besparelse, hvor regnestykket er mere konkret end konsekvensanalysen.
Og hvad med de øvrige områder?
1. Arbejdsmarked – 4,9 mio. kr.
Dette er faktisk et af de områder, hvor kataloget efter min vurdering har flere af de bedre forslag.
Danskundervisning efter udbud giver 1,5 mio. kr., og kommunen oplyser samtidig, at den valgte leverandør vurderes til over middel på kvalitet.
AI-forslaget er derimod mere usikkert. Kommunen forventer, at AI kan give en reduktion på 1,2 årsværk fra 2029.
Dom: Relativt fornuftigt – men AI-gevinsten bør dokumenteres før den gøres permanent.
2. Dagtilbud og Læring – 17,1 mio. kr.
Her er der nogle meget problematiske elementer.
Den socioøkonomiske tildeling fjernes for 3,096 mio. kr., og kommunen erkender selv risikoen for mindre tidlig indsats og større forskelle mellem institutionerne.
Herslev Børnehave foreslås lukket. Kommunen dokumenterer dog samtidig, at børnehaven kun har 25 børn, har haft gentagne merforbrug og er økonomisk sårbar.
Dom: Blandede forslag. Lukningen af Herslev kan økonomisk forsvares bedre end flere af de øvrige forslag, men den socioøkonomiske besparelse er langt mere problematisk.
3. Ejendomme, Drift og Service – 0,95 mio. kr.
Dette er faktisk et af katalogets mindst dramatiske områder.
Der er brugerbetaling, rengøringsændringer og ledelsesbesparelser, men den samlede økonomiske effekt er beskeden sammenlignet med velfærdsområderne.
Dom: Her ville jeg lede efter flere besparelser, før jeg skar så hårdt på børn og ældre.
4. Erhverv, Mobilitet og Byudvikling – 17,0 mio. kr.
Her er busbesparelserne de mest kontroversielle.
Men også den administrative reduktion på det tekniske område er værd at kigge på: 3,4 mio. kr. og fem årsværk. Kommunen erkender selv, at det vil betyde længere sagsbehandlingstider for blandt andet byggetilladelser og miljøgodkendelser.
Dom: Problemet er, at man kan komme til at spare på kommunens evne til at få byggesager, miljøsager og udvikling gennem systemet.
5. Familie og Sundhedsfremme – 15 mio. kr.
Dette er allerede placeret som nr. 1.
Dom: For usikker en forudsætning til så stort et beløb.
6. Kultur og Idræt – 8,97 mio. kr.
Her er der nogle oplagte kandidater til politisk prioritering.
Eksempelvis Madsby Legepark: 1,5 mio. kr. ved at fjerne dyrene. Kommunen erkender selv, at det kan påvirke parkens profil, besøgstal og attraktivitet.
Biblioteket kan få reduceret bemanding, fordi pas og kørekort flyttes til Borgerservice, og det giver 1,5 mio. kr. i 2030.
Dom: Her er der efter min mening flere politiske prioriteringer end egentlige katastrofebesparelser.
7. Senior og Sundhed – 43,9 mio. kr.
Dette er katalogets næststørste område.
Her findes nogle fornuftige effektiviseringer, eksempelvis automatisk ruteplanlægning. Men området rummer samtidig nogle af de hårdeste serviceforringelser: rengøring, visitation, plejehjem, hjælpemidler, demens og hjemmepleje.
Dom: Det område, hvor man skal være mest opmærksom på, at “effektivisering” ikke bliver et andet ord for mindre ældrepleje.
8. Skoler – 46,8 mio. kr.
Det største enkeltstående velfærdsområde.
66,4 årsværk i 2030.
Her ville jeg især være kritisk over for:
- større klasser
- 5 procent mindre på Frederiksodde
- ændringer i mellemformer
- højere SFO-priser
- færre tilbud
- mere undervisningstid.
Dom: Den samlede skolepakke er efter min vurdering for voldsom til at blive behandlet som almindelig effektivisering.
9. Social og Handicap – 27,3 mio. kr.
Her er der en blanding af egentlige serviceændringer og omlægninger.
Særligt 15 mio. kr. mindre til eksterne tilbud bør granskes meget nøje.
Derudover kan ændret §85-støtte betyde, at borgere får mindre eller ingen støtte.
Dom: Høj risiko. Det er et område, hvor kommunen skal kunne dokumentere, at man ikke bare flytter problemet.
10. Stabene – 22,2 mio. kr.
Her er faktisk et af katalogets mest interessante spørgsmål.
Der er en række forslag, der umiddelbart er oplagte:
- længere levetid på IT
- IT-effektivisering
- open source
- abonnementer
- afbureaukratisering.
Men kommunen vil også reducere administrative stillinger med 6,2 årsværk. Og kommunen erkender, at ventetider kan stige, og risikoen for fejl kan øges.
Dom: Her bør man starte med bureaukrati og dobbeltarbejde – ikke nødvendigvis med medarbejderen.
11. Unge og Uddannelse – 6,15 mio. kr.
Det mest problematiske er ikke nødvendigvis beløbet.
Det er retningen.
Ungdomsskolen foreslås både beskåret og gjort mindre gratis. De tre årlige ture for udsatte unge foreslås eksempelvis nedlagt.
Kommunen skriver selv, at brugerbetaling kan forhindre unge fra økonomisk trængte familier i at deltage.
Dom: En lille kommunal besparelse kan risikere at være dyrere socialt, end regnearket viser.
Min endelige top 10
Hvis jeg skulle sætte politikernes røde kuglepen på kataloget, ville min rangliste være:
| Nr. | Besparelse | 2030 | Min kritik |
|---|---|---|---|
| 1 | Familieområdet | 15 mio. | Bygger på en forventning om færre sager |
| 2 | Eksterne socialtilbud | 15 mio. | Risiko for at flytte problemet frem for at løse det |
| 3 | Større skoleklasser | 14,4 mio. | Direkte pres på undervisningskvalitet |
| 4 | Skærpet ældrevisitation | 9,1 mio. | Besparelsen beskrives selv som en forventning |
| 5 | Lærernes arbejdstid | 9,7 mio. | Flere timer, men konsekvenserne for rekruttering er ikke undersøgt |
| 6 | Gratis busser → brugerbetaling | 8,5-9 mio. | Service finansieres af brugerbetaling og lavere brug |
| 7 | Frederiksodde Skole | 5,6 mio. | Besparelse før endelig organisering er afklaret |
| 8 | Rengøring hos ældre | 3,14-5,1 mio. | Konkret serviceforringelse og usikker beregning |
| 9 | Plejehjemsdrift | 4,88 mio. | Kommunen erkender færre medarbejdere til borgere |
| 10 | Pædagogiske vejledere | 4,7 mio. | Man sparer på den faglige forebyggelse |
Den hårdeste konklusion
Der er ét gennemgående problem i kataloget:
Kommunen er langt bedre til at beregne, hvor mange kroner der kan spares, end til at beregne, hvad besparelserne kommer til at koste bagefter.
Det gælder eksempelvis:
15 mio. kr. på familieområdet, hvis udviklingen vender.
9,1 mio. kr. på ældreområdet, hvis visitationen kan strammes.
14,4 mio. kr. på skolerne, hvis klasserne kan blive større.
9,7 mio. kr. på lærernes arbejdstid, hvis en ny aftale kan forhandles.
15 mio. kr. på eksterne socialtilbud, hvis flere borgere kan håndteres anderledes.
Det er ikke nødvendigvis dårlige politiske mål.
Men det er usikre økonomiske forudsætninger.
Og derfor ville jeg som byrådspolitiker stille ét krav:
Ingen besparelse bør indregnes som sikker, hvis den afhænger af en fremtidig udvikling, som kommunen endnu ikke kan dokumentere.
Og et andet:
Hver eneste besparelse bør ledsages af et “hvad koster det senere?”-regnestykke.
For eksempel: Hvis man sparer 4,7 mio. kr. på pædagogiske vejledere, hvad koster det så, hvis flere børn senere får behov for PPR eller specialtilbud?
Hvis man sparer 15 mio. kr. på familieområdet, hvad koster det, hvis udviklingen ikke vender?
Hvis man sparer på ældreplejen, hvad koster det, hvis flere ældre bliver dårligere og får brug for mere hjælp?
Det regnestykke mangler flere steder.
Og det er efter min mening den væsentligste svaghed i hele kataloget.
Man har lavet et meget detaljeret spare-regneark. Man har ikke lavet et tilsvarende detaljeret konsekvens-regneark.
Det er dér, jeg ville sætte det politiske angreb ind.